Elsker hverandre!
„Dersom to af eder ere enige paa Jorden om at bede om noget, hvilken Sag det end maatte være, da skal det times dem fra min Fader, som er i Himlene. Thi hvor to eller tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem“.24
Matt. 18. 19–20.
JEG, Kristus, den ældste af de Yngste, taler til eder; hører mig; thi jeg taler i vor Guds og Faders Navn!
Hansendte mig til eder for at lære eder og alle Mennesker nogle af de Love, der ere givne for eders Vandring mod det fjerne Maal; og Han bød mig tillige vise eder, hvorledes I alle kunne leve i indbyrdes Fordragelighed, Fred og Kærlighed.
Mine Ord skulle lyde til alle Jordens Slægter; alle skulle høre dem, og de skulle naa til Jordens fjerneste Egne. Slægt efter Slægt skal fødes, leve og dø; men mine Ord skulle leve i al Evighed. Ja, sandelig, jeg siger eder: som en luende Fakkel skulle mine Ord lyse for eder, at I ingen Sinde fare vild!
For eder alle, I lidende, tvivlende og søgende Mennesker hæver jeg min Fakkel højt over den ganske Jord, at dens klare Straaler kunne falde paa de Veje, der føre til vor Faders Rige!
Til evige Tider skal min Fakkel lyse for eder og sprede det Mørke, der omgiver eder; og ingen Sinde skal den udslukkes; thi den næres af en evig, en hellig Ild, den Ild, der er tændt af vor Faders flammende Guddom, tændt af Hans dybe, uendelige Kærlighed og Barmhjertighed.
Højt over eders Hoveder hæver jeg min Fakkel, og jeg vandrer foran eder. Følger mig, alle I, der lide, alle I, der arbejde med Møje og Besvær, alle I, der sukke og stønne under de tunge Byrder! Følger mig alle! Thi jeg vil føre eder til vor Fader, jeg vil give eder Hvile i Hans Favn!
Ja sandelig, jeg siger eder: ville I vandre de Veje, jeg viser eder, ville I følge mig uden Frygt og uden Tvivl, ville I løfte eders Hoved og hærde eders Villie, da skulle I og visseligen sejre over det onde i eder, da ville Byrderne ikke tynge eder, da ville I med Afsky vende eder bort fra al Synd, fra alle Ugerninger; — ja, ville I følge mig, da skal Himmelens Fred og Salighed sænke sig over eder; thi da vil Evighedshaabet i eders Hjerter blive til frydefuld Vished; da ville I med urokkelig Sikkerhed vide, at Døden kun for en Stund fjerner eder fra dem, I elske; da ville I med urokkelig Sikkerhed vide: at I atter engang skulle mødes i de himmelske Boliger25.
Ja, følger mig alle! Thi jeg har lovet at føre og lede eder til vor Faders Hjem! Men hører mine Ord, thi jeg siger eder: ville I lade Vrede, Had, Tvivl og Frygt herske over eder, ville I vedblive at vandre i Synd og i Mørke, da skulle I dog ingenlunde vandre alene; thi jeg følger eder!
Snuble I over Vejens mange Stene, da skal jeg støtte eder, at I ikke skulle styrte; glider eders Fod paa Afgrundens bratte Skrænter, da skal min Haand fastholde eder, da skal jeg føre eder tilbage til de banede Veje og Stier; ja fare I vild i Mørkets bundløse Sumpe, da skal jeg drage eder op, da skal jeg rense eder fra alt Smuds, al Urenhed. Ja, om I end ville hade og forbande mig, om I end ville flygte for mig og skjule eder, jeg skal dog vide at finde eder og drage eder tilbage til de rette Veje og Stier. Thi vor Faders Ord til mig vare disse: „Min Søn, dine jordiske Brødre og Søstre ere alle lige for mit Faderhjerte, alle ere de velkomne i mit Rige, alle vil jeg modtage i min aabne Favn! Min Søn, ingen skal bortstødes, ingen skal fordømmes, ingen skal udkastes, og ingen skal omkomme i det yderste Mørke!“Og jeg, eders Broder, gentager for eder: Ingen skal bortstødes, ingen skal fordømmes, ja, ikke een af eder skal udkastes, ej heller opsluges af det yderste Mørke! Thi jeg har lovet at føre og lede eder, og jeg slipper eder ikke, før jeg har bragt den sidste af eder til Hvile i vor Faders Favn. —
I.
Jeg taler til eder om nogle af vor Faders Love!
Alle have I modtaget det evige Liv af vor Gud og Fader; eder alle har Han givet en Gnist af sit eget flammende Væsen, for at I, gennem talrige Jordeliv, ved Hjælp af eders frie Villie kunne arbejde eder ud af Mørket frem til Lys og Renhed.
Men vor Fader tvingeringen af eder til at modtage den Gave, Han har givet; dette siger jeg til de Mennesker, der i Tvivl om Guds fulde Retfærdighed have udslynget Forbandelser imod Ham, der af idel Kærlighed og Barmhjertighed har gjort eder alle til sine Børn; og I, der have forbandet, I skulle vide, at eders Forbandelser ere døde og magtløse, thi de formaa ikke at ramme det høje Maal. I den Stund de blive tænkte eller udtalte, da bortslettes de af vor Faders stærke Villie; thi bleve Forbandelserne ikke bortslettede, da ville de knuse og tilintetgøre den, der har udslynget dem. Og I, der forbande i Stedet for at takke, I skulle vide, at I efter endt Jordeliv kunne vælge, om I ville fuldføre Vandringen mod det fjerne Maal eller vende tilbage til det Faderskød, hvoraf I ere oprundne. Hvis I da vælge — trods Lidelser, Sorger og Møje — at fuldføre eders Vandring, da følges I af vor Faders Velsignelse, at I ikke atter skulle fare vild. Men jeg siger eder: endnu har ingen valgt at vende tilbage til det faderlige Skød; hvem af eder vilde vel og af egen fri Villie lade sit levende Jeg bortslette for Tid og Evighed, naar enhver af eder ved at hærde sin Villie, ved at bede vor Fader om Styrke og Kraft kan naa frem til Hans Herlighedsrige?
Hører mine Ord! Thi jeg siger eder: eje I ikke Villien til at leve, da skulle I ikke frygte Livets Evighedsgave! thi ingen tvinger eder!
Hvert Jordeliv bringer eder nogle Skridt frem ad Vejen, hvis I da ikke fare vild; thi da maa I gennemleve mange Jordeliv for at sone eders Vildfarelser og eders Synder, førend I atter kunne vandre videre mod større Fuldkommenhed. Dette siger jeg til de Mennesker, der uden Modstand falde for Mørkets mange Fristelser. Og jeg siger dette til alle, der lade sig lede af Magtbegær, Had og Avind, til alle, der glemme at styrke Villien til det gode, glemme at bede vor Fader om Hjælp. Thi stride I ikke moddet onde, men følge I eders egne Lyster og urene Begæringer, da kunne I visseligen ikke sejre.
Ja, hører mine Ord! Thi jeg siger eder: stride I ikke mod det onde, mod Mørkets Fristelser, da skabe I eder selv mange unødige Lidelser; thi hvad I synde, maa I hver især fuldtud sone; men nægte I at oprejse, hvad I have nedbrudt — thi ingen tvinger eder til at gøre det rette — da standse I eders Fremgang mod Lyset og Hjemmet, da blive I gennem mange Jordeliv staaende paa det samme Sted. Thi der er ingen Fremgang mulig for den, der af egen fri Villie vender sig bort fra Sandhed, Renhed og Retfærdighed. Dette siger jeg til de Mennesker, der i Hovmod og taabelig Stolthed ikke ville bøje sig og erkende, at de have fejlet og syndet.
Ja, sandelig: enhver af eder maa fuldtud sone det, som han har forbrudt; thi min Død paa Korset som Jesus af Nazareth forringer ingenlunde eders Syndeskyld; min Død var ingen Bod for eders Synder, og mine Lidelser kunne ikke frigøre, ej heller frelse eder fra Synd og Mørke; thi havde jeg som Jesus af Nazareth formaaet at bede om Hjælp for vor ældste Broder, da var Korsets Død ingenlunde bleven min Lod. Dette siger jeg til eder alle, for at I ikke skulle lytte til falske Udlægningerog ikke gribe efter falske Forhaabninger.
Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Thi jegsiger: enhver af eder skal selv høste den onde eller gode Sæd, han har saaet.
Men I skulle vide, at de Kundskaber og Erfaringer, eders Aand har tilegnet sig gennem de mange Jordeliv, ingenlunde skulle fratages eder, hvor ofte I end fare vild og hvor meget I end synde. Thi eders Vandrings Maal ligger foraneder, og ingen Vej fører tilbage. Ja, selv om de erhvervede Kundskaber og Erfaringer ikke naa frem til eders jordiske Bevidsthed, kunne I dog være forvissede om, at alt, hvad eders Aand har tilegnet sig, fuldtud ejes af den, naar den er befriet for sit jordiske Legeme.
Gører eder til Herrer over eders Tanker! Thi enhver Tanke, hvor flygtig den end er, optegnes af Lysets eller af Mørkets hastige Svingninger, og enhver af eder maa fuldtud bære Ansvaret for det onde og syndige, hans Tanker skabe.
Dette siger jeg til eder alle. Thi I skulle vide, at I ved Tanken paavirke hverandre indbyrdes til onde eller gode Handlinger; og I skulle vide, at enhver Tanke efter kortere eller længere Tid vender tilbage til sit Udspring: de gode Tanker drage Lyset til eder, give eder Fred og Glæde; de slette Tanker drage Mørket til eder, bringe eder mange Sorger, mange Lidelser; thi alt det onde, I ønske at berede andre, vil ufravigeligen vende sig mod eder selv.
Ja, hører mine Ord! Værer varsomme med eders Tanker og gører eder til Herrer over dem! Thi enhver Tanke bærer sine gode eller slette Frugter; og naar de ere modne, da maa I selv høste de Frugter, eders Tanker have baaret.
Lader ingen Sinde eders onde Tanker blive til Handling! Thi I skulle alle fuldtud gøre Rede for enhver af eders Handlinger. Have I syndet mod de jordiske Love, da skulle I bøje eder og erkende eders Fejl og eders Synder, da skulle I modtage og lide de Straffe, der tilmaales eder efter eders Samfunds Love; thi handle I saaledes, da have I fuldtud sonet det, I have forbrudt.
Men ville I flygte fra det Ansvar, der hviler paa eder, ville I nægte det onde, I have gjort, ville I udpege en andensom skyldig i edersForsyndelser, da skulle I vide, at selv om I formaa at undfly den jordiske Retfærdighed, skulle I dog ingenlunde undfly den himmelske. Thi vor Fader følger eder, Hans Øje ser alt, Hans Tanke ved alt, og naar eders Jordeliv er til Ende, da vil Han kræve eder til Regnskab for det onde, I have gjort, da maa I fuldtud besvare Hans Spørgsmaal: hvi I lode eders onde Tanker blive til Handling. Ja sandelig, Han slipper eder ikke, førend alt er gennemtænkt og besvaret. Thi der er ingen Fremgang for eder, og I kunne ikke begynde et nyt Jordeliv, førend I have erkendt eders Fejl, førend I have angret eders Synder.
Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Thi jegsiger: I skulle alle fuldtud gøre Rede for eders Handlinger, og enhver af eder maa i kommende Jordeliv selvgennemleve de Lidelser, de Sorger, den Elendighed, han har beredt andreved sine slette Handlinger. Thi enhver ond og syndig Handling, I have udøvet, skal visseligen vende sig mod eder.
Fremdeles skulle I vide: at gøre I godt mod andre for selv at høste Fordel deraf i dette eller i fremtidige Jordeliv, da bedrage I eder; thi Selviskhed er af det onde! Kun de gode Gerninger, der fødes af eders Hjerters medlidende Kærlighed og Barmhjertighed, drage Lyset til eder, sprede Mørket og lette eders Vandring.
Vogter eders Tunge og vejer eders Ord! Thi jeg siger eder: I skulle alle fuldtud gøre Rede for hvert utilbørligt Ord, I have talet. Lader ingen Sinde haarde, fordømmende, uretfærdige eller falske Ord komme over eders Læber; thi de ville anklage eder og aabenbare eders Hjerters Haardhed og Falskhed.
Sandelig, jeg siger eder: I skulle alle Tider fuldtud være ærlige, sanddru og retfærdige; thi da skade I ingen, men gavne andre og gavne eder selv.
Lader ikke Vrede fæste Bo i eders Hjerter! Thi af Vrede fremstaar Had, af Had Forbandelser, og I skulle ingen Sinde forbande hverandre; thi de Forbandelser, I udslynge, binde kun eder selv, og de standse for lange Tider eders Fremgang mod Lyset og Hjemmet. Thi have I forbandet, da maa I gennemleve mange Jordeliv, til I have lært at velsignedem, I forhen forbandede.
Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Thi jegsiger: Forbander ikke, men elsker hverandre som Brødre og Søstre, at Fred og Kærlighed til evige Tider kunne fæste Bo iblandt eder!
Afkorter ikke med velberaad Hu eders Jordelivs Dage! Thi derved skabe I eder selv langt flere og større Lidelser, end hvis I med Taalmod havde baaret eders Jordelivs Byrder. Ja, søge I ved en selvvalgt Død at frigøre eders Aand, da maa I uafladeligen ved Tanken gennemleve de Lidelser, de Sorger, den Vanære, som I ønskede at unddrage eder. I Mørke og Ensomhed, fjernt fra alle eders kære, maa I da ved Tanken atter og atter gennemleve det, som I søgte at undfly; thi ingen Sinde kunne I ved Selvdrab26 frigøre eders Aand og Tanke; ved eders slette Handling binde I Aanden for lange Tider, og Tanken standser ikke og løses ikke, før den Dag og Time er naet, der forud var givet for eders jordiske Legemers Død.
Dette siger jeg til de Mennesker, der ere fejge, svage og modløse, og til de Mennesker, der haabe ved en selvvalgt Død at kunne unddrage sig Følgerne af deres slette Forbrydelser eller taabelige Handlinger. Og jeg siger dette til eder, for at I kunne vide, hvilke kvalfulde Lidelser I skabe eder ved Selvdrab.
Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Værer ikke fejge, svage eller modløse, men sætter eders Lid til vor Fader, da vil Han i sin Kærlighed og Barmhjertighed støtte eder og styrke eder.
Myrder og ihjelslaar ikke hverandre! Thi gøre I det, da standse I for lange Tider eders Fremgang mod Lyset og Hjemmet; ja, ofte maa I da gennem flere Hundrede Jordeliv blive staaende paa det samme Sted; thi I kunne ikke vandre videre, førend I have frelst lige saa mange Mennesker fra en brat Død, som I have ihjelslaaet eller sendt i Døden.
Ja, hører mig, I Mennesker, oplader eders Øren og værer ikke mine Ord overhørige! Thi jegsiger: intet er saa ondt og syndigt som Mordog Drab; intet er saa ødelæggende for eders Fremgang som de hærgende og vanærende Krige, der udfægtes imellem eder indbyrdes; intet er saa vederstyggeligt som det, at Folk staar mod Folk, at Broder ihjelslaar Broder. Thi I skulle erindre, at I allehave fælles Fader, erindre, at Han elsker eder allemed samme dybe og uendelige Kærlighed. Men kriges I og ihjelslaa I hverandre, da vender Han sig fra eder, da sørger Han over eder.
Dette siger jeg, for at I under eders Krige ikke skulle anraabe vor Fader om Hjælp og Bistand; thi Han hører eder ikke. Og beder Ham ikke velsigne eder eller eders Vaaben, at I kunne sejre over Fjenderne; thi ingen Sinde giver Han eder sin Velsignelse, for at I med større Held kunne røve, plyndre, mishandle og ihjelslaa.
Ja sandelig: Kriges I med hverandre, da skulle I ikke takke Ham for eders Sejre, ej heller bebrejde Ham eders Nederlag27. Thi vor Gud og Fader er ikke en Vredens og Hævnens Gud; ej heller er Han vægelsindet; thi Han siger ikke til nogle af eder: „I skulle ikke ihjelslaa“ og til andre: „Gaar hen og ihjelslaar.“ Hans Bud gælder eder alle, for Ham ere I alle lige. Og ved mig raaber Han til eder: „Vogter Eder for Mord og Drab, vogter eder for Had og Avind, for Ufred, Krig og Fjendskab, vogter eder for alt det onde og syndige, der er om eder og iblandt eder!“
Ja, hører mig, I Mennesker! Optegner mine Ord i eders Hjerter, at I ingen Sinde skulle glemme dem! Glemmer ej heller at bede vor himmelske Fader oplyse eder, at I fuldtud kunne fatte, hvilket Ansvar de maa bære, der vække Ufred og Fjendskab iblandt eder; hvilket Ansvar de maa bære, der sende Tusinder og atter Tusinder af deres Brødre i Krige og i Kampe til Lidelser og Død!
Ja, hører mig! Thi jeg siger: Lever i indbyrdes Fred og Fordragelighed, gaar hverandre i Møde, rækker hverandre Hænderne til broderligt Forlig, at en evig Fred maa herske overalt paa Jorden! Thi handle I alle efter disse mine Ord, da vil vor Fader være med eder, da vil Hans Tanke lede eder, Hans Haand støtte eder, Hans Styrke og Velsignelse følge eder i al eders Færd.
Jeg har talt til eder om nogle af de Love, der ere givne for eders Vandring, Love, der gælde eder alle, hvilken Lære I end bekende, hvilket Trossamfund I end have sluttet eder til. Hører mig, alle I Kristne28, Muhamedanere og Buddhister, ja hører mig alle, med hvilket Navn I end kalde eder: hvad jeg her har talt om, gælder eder alle. Thi I skulle vide: at ingen Trosretning har Fordele eller Rettigheder frem for de andre. Ingen Lære er den eneste saliggørende; thi vor Fader spørger eder ikke om, hvilken Tro I tilhøre, men om I have søgt at vandre fremad mod Lyset, om I have sejret over det onde og de mange Fristelser; Han spørger eder, om I have støttet de svage, trøstet de sorgfulde, mættet de hungrige, klædt de nøgne, hjulpet de fattige, de syge og de lidende; og Han spørger eder, om I have øvet eders gode Gerninger af Kærlighed og Barmhjertighed, eller om I gjorde dem for eders egen Fordel.
Ja, sandelig, vor Fader spørger ikke om eders Tro, men om I fuldtud have levet og handlet efter det, der for eder var Sandhed og Retfærdighed.
Derfor: ville I fremad, da maa I bøje eder og følge vor Faders Love. Men I skulle vide, at Han ingen Sinde lader eder vandre alene, thi da vilde I uafladeligen synde mod disse Love, men Han omgiver eder med gode og kærlige Væsener, eders Skytsaander, der idelig søge at vejlede eder og retlede eder. Deres Advarsler, Raad og Formaninger lyde til eder som en svag indre Stemme: eders Samvittighed. Handler derfor ingen Sinde mod eders Samvittighed, men lyder den i eet og alt, thi da tage I ikke fejl, da fare I ikke vild!
Og I skulle vide: at eders Skytsaander vogte eder og ledsage eder, indtil eders aandelige Jeg ved Døden løses fra det jordiske Legeme; da føre de eder ad Lysets Vej tilbage til de Boliger, som I maatte forlade den Stund, I fødtes29 til Jorden. I disse Boliger, der ere dannede til eder af vor Fader, maa I da i Fred og Stilhed nøje gennemtænke det svundne Jordeliv, nøje gøre Rede for eders Tanker og Handlinger. Intetkan forblive skjult; thi altstaar klart for eder. Og det nytter ingenlunde, at I skubbe det fra eder; thi det vedbliver at være, til I have forstaaet og erkendt eders Synder, Fejl og Mangler. Naar I da have sørget over eder selv, sørget over eders Synder og Daarskaber, naar I ere rede til at sone det, I have forbrudt, naar I uden Tøven, uden Vaklen have besvaret vor Faders Spørgsmaal, da vil Han meddele eder, hvor lang eller kort Hvile-30og Læretid30 der kan tilmaales eder, førend I atter maa begynde et nyt Jordeliv.
Dette siger jeg til eder, for at I ikke med Angest og Bæven skulle se hen til en fjern og fælles Dommedag, en Dag, da Gud den Almægtige under Gru og Rædsel for mange vil stævne alle de døde og alle de levende til Dom og Straf, en Dag, da nogle af eder skulle gaa ind til evig Salighed og andre til evig Fordømmelse; thi en saadan Domsdag indtræder ingen Sinde!
Ja, hører mig, I Mennesker! Det sker som jeg her har sagt: efter hvert endt Jordeliv kommer for enhver af eder Regnskabet og Dommen; eders onde og gode Tanker og Handlinger anklage, forsvare og dømme eder — og vor Fader stadfæster Dommen.
Jeg taler til eder om Bønnen og Bønnens Magt.
Have I fejlet i eders Liv, have I syndet mod de jordiske eller mod de himmelske Love, da skulle I ikke straks blive modløse, ej heller fortvivle, thi derved drage I kun Mørket tættere om eder. Søger derimod at rette eder og styrke eders Villie til det gode, ja, søger at angre det, I have gjort! Men føle I, at I ikke selv formaa at sejre over det onde eller over det, der frister eder, da skulle I som Børn henvende eder til vor Fader om større Hjælp og Styrke.
Ja, taler til Ham med fuld Tillid om alt det, der volder eder Sorg og Bekymring! Thi Han trættes ingen Sinde af eders Klager og Besværinger, Han er stedse rede til at yde eder al den Hjælp, I have behov.
Men bede I til vor himmelske Fader, da skulle I ikke kræveHans Hjælp, da skulle I ikke opremse den ene Bøn efter den anden eller sige: saa mange Gange bede vi om dette, saa mange Gange om hint, da ville vi sikkerligen blive bønhørte! Ej heller behøve I at fremsige bestemt formede Bønner paa forskellige Tider af Dagen og Natten; thi alt, hvad der er udvortes eller vanemæssigt, naar ingen Sinde til vor Fader.
Ville I bede, da skal Bønnen fødes i eders Hjerter og bæres af eders Tanker, da vil selv det svageste Raab naa til vor Fader. Og ingen Sinde skulle I ængstes over, at de Ord, I fremstamme, lyde svage og fattige; thi bede I af eders Hjerters Nød og Længsel, bede I med Inderlighed og fuld Tillid, da hører vor Fader eder, og da bønhørerHan eder.
Sandelig, jeg siger eder: jo inderligere eders Bøn er, jo stærkere eders Tanker ere, desto større Styrke ville I modtage af vor Fader. Thi i Bønnen mødes eders Tanker med Hans Tanker; i Bønnen mødes eders Villie til Lyset og det gode med Hans Villie, der er idel Lys, Renhed og Kærlighed.
Men hører mig, alle I Mennesker, der lide, der ere sorgfulde, svage og elendige: evne I ikke selv at bede af Hjertet, evne I ikke at samle og fastholde eders Tanker, da skal jegvære eders Talsmand, da skal jegbære eders Bøn til vor Fader.
Dette viljeg gøre for alle eder, der kende mig og elske mig. Dette gørjeg for alle de mange, der ingen Sinde have hørt mit Navn nævne; dette gør jeg for alle de mange, der trænge til mig og have min Hjælp behov.
Og hører mig, alle I, der ingen Sinde have bedet, I, der ikke ville det, I, der ikke have lært det, I, der ikke haabe, ej heller tro paa nogen Bønhørelse, og alle I, der mene, at Gud ikke er! I skulle vide, at hvergang I sørge over det onde og syndige, der er i Verden og i eder selv, hvergang I fryde eder over det, der er lyst, skønt og herligt, da mødes eders Tanker med vor Faders. Og Han, der ser alt og ved alt, Han modtager eders lykkelige og kærlige Tanker som en Takfor det gode, Han har givet eder, og Han modtager eders sorgfulde Tanker som en Bønom Hjælp, en Bøn om større Styrke og Kraft, og Han giver eder, hvad I have behov.
Ja, sandelig: eders lykkefyldte eller sorgfulde Tanker veje ofte mere hos vor Fader end selv den skønnest formede Bøn.
Værer ikke selviske i eders Bøn! Beder ikke for eder selv alene, men beder for allepaa den hele Jord. Og glemmer ikke dem, der ved Døden ere løste fra de jordiske Legemer! Ja, beder for alle, der ere vendte tilbage til de himmelske Boliger; thi eders Bøn og kærlige Tanker ville glæde og styrke dem i deres tunge Selvgranskningstid. Søger kærligt at mindes dem, der have forladt eder; thi intet er saa tungt og bittert for dem som at se, hvor hastigt Minderne blegne, svinde og sænkes i Glemselens Dyb; intet er saa tungt og bittert for dem som at se, hvor hastigt de tomme Pladser atter udfyldes. Glemmer derfor ikke dem, I engang elskede, men bevarer dem i eders Erindring; og hvis de, medens de vandrede her paa Jorden, have krænket eder eller syndet mod eder, da tilgiver dem af eders ganske Hjerte! thi derved lette I dem for mangen tung Byrde.
Tænker med Vemod og Kærlighedpaa dem, I have mistet; men jamrer og klager ikke! Thi eders Suk og selviske Taarer31 binde og sinke dem i Fuldendelsen af det Regnskab, de skulle aflægge. Ej heller maa I kalde dem til eder for at tale om taabelige og ligegyldige Ting. Og ingen Sinde maa I udspørge dem om eders Fremtids Ve og Vel; thi saadanne Spørgsmaal maa de ikke besvare, og I gavne saaledes hverken dem eller eder selv dermed. Men kalde depaa eder og tale de til eder i vor Faders Navn, da maa I høre dem; thi da komme de sikkert for at advare eder eller for at bede om eders Hjælp eller Forbøn.
Ja, hører mig, I Mennesker! Værer ikke selviske i eders Bøn, men beder for alle paa den hele Jord; beder for alle dem, der vandre med eder, og for alle, der have forladt eder. Thi ved Bønnen sprede I Mørket og drage Lyset til eder og til dem, for hvem I bede. Sandelig, jeg siger eder: Bønnens Magt er stor, naar den bæres af kærlige Tanker; thi I skulle erindre: i Bønnen mødes I med vor Fader!
Endnu vil jeg sige til eder, der elske den gamle Bøn „Fader vor“: Mene I, at I bedre kunne samle eder om den, fremfor selv at forme eders Tanker, da beder kun trøstigt:
Fader, du som er i Himlen,
helligt vorde os dit Navn;
led os, til vi komme i dit Rige;
ske din Villie her paa Jorden, som den sker i Himlen;
giv os i Dag vort daglige Brød;
tilgiv (forlad) os vor Skyld, og hjælp os at tilgive (forlade) vore Skyldnere;
led os, naar vi fristes, og fri os fra det onde;
tag de døde i din Varetægt32;
skærm og bevar os alle.
Amen!
II.
Jeg vil tale til eder, om hvorledes I bør leve, om hvorledes I bedst kunne gøre Fyldest i de Hverv, der ere tildelte eder, og hvorledes I bør udføre det Arbejde, den Gerning, der er eders, saaledes at I alle kunne leve i indbyrdes Kærlighed, Fred og Forstaaelse. —
Jeg taler til dig, der kaldes Guds og Kristi Statholder paa Jorden; jeg taler til dig i Guds den Almægtiges Navn.
Hør mig! Thi du skal vide, at dit og dine Forgængeres Embede og eders Magt hvile paa falske Ord! Ingen Sinde har jeg givet Simon Peter „Nøglerne“ til Himmeriges Rige. Ingen Sinde har jeg tilladt ham at løse, end mindre at binde efter sit eget Skøn og Tykke.
Dette siger jeg til dig, for at du skal vide, at du ikke er Simon Peters Arvtager, lige saa lidt som nogen af dine Forgængere have været det.
Dernæst skal du vide, at du ikke kan uddele Syndernes Forladelse i vor Faders Navn; thi hvad Menneskene have syndet mod Gud den Almægtige, kan kun Han alene tilgive; og hvad Menneskene have syndet mod hverandre indbyrdes, maa de selv søge at tilgive hverandre33. Derfor er din Syndsforladelse død og magtløs.
Fremdeles skal du vide, at vor Fader ingen Sinde har forbandet og ingen Sinde vil forbande noget Menneske, hvor meget Menneskene end synde mod de guddommelige og de jordiske Love. Og naar Gud ikke kan og ikke vil forbande, hvorledes kunne da de, der kaldes hans Statholdere, gøre det?
Ja, du skal ikke udslynge Forbandelser, hverken i Guds eller i Simon Peters Navn. Thi gør du dette, da vil du dele Skæbne med mange af dine Forgængere, thi de have lidt meget under de mægtige Forbandelser, de have udslynget.
Sandelig, jeg siger dig: du skal ikke forbande, men velsigne i vor Faders Navn. Og naar du velsigner, da glem ingen Sinde af Hjertet at bede vor Fader stadfæste Velsignelsen, at den kan blive til Gavn for dem, der have den behov. Thi du formaar ikke at skelne de værdige fra de uværdige.
Vær en Fader for din Menighed! Vær saaledes, at alle kunne elske, ære og agte dig, ikke som Simon Peters Arvtager, ej heller som Guds og Kristi Statholder, men som din Kirkes øverste og ypperste Myndighed.
Omgiv dig ikke ved de kirkelige Fester med for megen Glans og Pragt, saa længe der i din Menighed findes Mænd, Kvinder og Børn, der ideligen maa tigge om det daglige Brød, og hvis Klæder ere Smuds og Pjalter. Søg derimod ved din Kirkes rige Midler at lindre noget af den dybe Nød og Elendighed.
Vær en Lærer og Vejleder for din Kirkes mange Tjenere og for hvert enkelt Medlem af din Menighed; lær dem, i barnlig Kærlighed, i Haab og Tillid, at henvende sig i Bønnen til Gud alene; lær dem, at de mange Bønner til Moder Maria, til alle de hellige Mænd og Kvinder om Hjælp, Forbøn og Beskyttelse ikke gavne og ingen Sinde have gavnet Menneskene; thi alle de saakaldte Helgener og Helgeninder maa som alle Mennesker fortsætte deres Vandring gennem de mange Jordeliv, til de engang naa Maalet: Gud Faders Rige.
Dernæst skal du lære din Kirkes Tjenere og alle i din Menighed, at det ikke gavner nogen at skjule sig i trange Klostre, bag tykke Mure, fjernt fra Livets Fristelser, Strid og Møje. Lær dem, at alle, der leve som Munke og Nonner, at alle, der skjule sig, og alle, der for Aaringer eller for Livstid flygte ud i Ensomheden, ere Lovbrydere; thi alle, der handle saaledes, følgeikke, men brydede Love, vor Fader har givet for Menneskehedens Fremgang mod Lyset; thi Menneskene sendes ikke til Jorden for at undfly Mørket, men for at møde det onde i Livets utallige Former, for at overvinde Synd og Laster og for at sejre over de mange Fristelser.
Lær dem, at Gud ikke kræver og ingen Sinde har krævet, at hverken Mand eller Kvinde skal leve i ugift Stand; thi vor Fader kræver ikke naturstridige Løfter af noget Menneske.
Lær dem, at de mange Bodsøvelser og strenge Selvpinsler ingenlunde gavne, men kun drage Mørket til alle, der martre og mishandle deres Legeme; lær dem, at hvo der med velberaad Hu, efter Klosterregler eller af egen fri Villie, paa forskellig pinefuld Vis udmatte eller svække sig selv, ikke fuldtud formaa at værge deres aandelige Jeg for Mørkets snigende Angreb; lær, at alle Selvpinere ideligen hjemsøges af synde- og lastefulde Tanker, en Følge af Legemets store Svaghedstilstand.
Fremdeles skal du lære dem, at de mange Velgerninger, der udøves efter bestemte Kirke- eller Klosterregler, ingenlunde have nogen aandelig Værdi, med mindre den udøvende formaar at lade disse Ordenshandlinger udspringe af sit eget Hjertes Kærligheds- og Barmhjertighedstrang.
Endvidere skal du lære dem, at eders Kirkes mange sakramentale Handlinger alle ere unødige og unyttige; lær, at kun i Bønnens dybe, inderlige Hengivelse mødes Menneskene med den guddommelige Tanke og Villie.
Ja, vær i Sandhed en Fader, en Lærer og en Vejleder for alle, der slutte sig til dig; og vær mig behjælpelig med at lede dem alle til det fælles Maal: vor Faders Herlighedsrige!
Hvad jeg her har talet til dig, beder jeg dig nøje gennemtænke; og for din egen Skyld beder jeg dig raadspørge din Gud og din Samvittighed. Og naar du da har forstaaet, at mine Ord ere sande, da maa du handle saaledes, som jeg her har sagt det, da maa du følge den Vej, jeg her har vist dig!
Hvis mine Ord ikke naa dig, der i denne Stund34 beklæder Embedet som Guds og Kristi Statholder, da er du sagesløs, da gælde mine Ord din Efterfølger, da er han din Arvtager. Ja, mine Ord gælde ikke dig alene, men alledine Efterfølgere.
Jeg taler til eder, der kaldes den Højestes Tjenere eller Kirkens Tjenere, hvilket Land, hvilken Trosretning I end tilhøre, hvilken Stilling, højere eller lavere, I end beklæde inden for eders kirkelige Samfund. Jeg taler til eder alle, hvilket Navn I end give eders Guddom, hvad enten I bøje eder for een eller for mange Guder. Hører mig! Thi mine Ord gælde eder alle.
Ville I være den Højestes Tjenere, da maa I stræbe efter at holde Hans Bud, stræbe efter at følge Hans Love. Da maa I lære alle, der slutte sig til eder og eders Forkyndelse, at Gud er een, at der ikke gives to, tre eller mange Guder. Da maa I lære, at Gud den Almægtige er den udødelige Menneskeaands Skaber og Fader, men at Han ingen Sinde har skabt Menneskenes dødelige Legemer.
Ja, sandelig, jeg siger eder: ville I være Guds Tjenere, da maa I alle tjene Ham i Aand og i Sandhed; da maa I tale milde, kærlige og forstaaelige Ord til alle, der i Tvivl, Haabløshed og Anger henvende sig til eder om Hjælp og om Vejledning; da maa I, uden at trættes, ideligen trøste og styrke de svage, modløse og vaklende Mennesker; ingen Sinde maa I tale haarde, fordømmende Ord til de levende, end mindre maa I bryde Staven over de døde; ingen Sinde maa I, for at hævde eders Magt og Myndighed, true med evig Fortabelse eller skræmme med Helvedes Straffe og Pinsler.
Ingen Sinde maa I lære, at Menneskeaanden efter endt Jordeliv vandrer over i Dyrelegemer, eller at det aandelige Jeg efter talrige byrdefulde, men fremadskridende Vandringer opsluges af det store Intet — nedsynker i en evig Uvirksomhedstilstand.
Ej heller maa I lære, at Selvpinsler eller Bodsøvelser ere Gud velbehagelige. Og ingen Sinde maa I udføre blodige Ofringer35 til den Højestes Ære: ingen Mennesker, ingen af Markens eller Luftens Dyr maa I ofre; thi alt sligt er af Mørkets forfærdelige Paafund.
Værer hjælpsomme og barmhjertige over for alle fattige, syge og elendige Mennesker; lader eders Kirker, Templer og Forsamlingshuse være aabne for alle, saaledes at ethvert sørgende og lidende Menneske til alle Tider, paa Arbejds- eller Hviledage, kan knæle ved Altrene for at søge Styrke og Trøst i en inderlig Bøn til sin Gud og Fader; eller saaledes, at alle efter eget Ønske kunne vandre i Stilhed og Fred paa de skønne Steder, der ere viede og helligede til vor Fader.
Og naar I paa Hvile- eller Helligdagene samles med eders Menigheder, da maa I lære dem, i barnlig Tillid, Haab og Kærlighed at bøje sig ind under vor Faders styrende Haand, da maa I lære dem at lade Lov- og Takkesange tone fra Hjerternes skjulteste Dyb. Da maa I lære dem, at al udvortes og vanemæssig Gudsdyrkelse er unyttig; ligeledes, at alle sakramentale Handlinger ere unødige.
Endnu vil jeg sige til eder alle: ville I være Guds Tjenere, da maa I ikke ideligen kives og strides med hverandre om de gamle Ord og Trossætninger, der lyde til eder fra Fædrenes mange Skrifter. Da maa I ikke ideligen fremhæve, at eders Tro og eders Kirke ere de eneste sande og saliggørende. Og ingen Sinde maa I ved Sværdet eller ved strenge Magtbud paatvinge andre eders Tro og eders Meninger.
Søger derimod alle at mødes i eders fælles Længsel efter det rene, det ophøjede og det guddommelige. Ja, søger alle at mødes i eders fælles Længsel efter en Faders Kærlighed og en Guds Retfærdighed.
Hvad jeg her har talet til eder, beder jeg eder alle nøje gennemtænke; raadfører eder med Gud og eders Samvittighed, og handler ingen Sinde mod eders indre Overbevisning! Naar I da have forstaaet, at mine Ord ere sande, da værer mig behjælpelige med at lede eders Brødre og Søstre til det fælles Maal: vor Faders Herlighedsrige.
Jeg taler til eder, der ere de mange Landes Herskere, hvad enten I ere det ved Arv eller Valg, og hvilket Regentnavn der end tillægges eder. Hører mig, thi jeg taler til eder alle!
Sætter eder det fælles Maal, hver især at blive sit Lands bedste og ypperste Mand. Kræver meget af eder selv, for at I kunne kræve meget af andre. Værer rene og uden Dadel i eders Færden, saaledes at alle kunne agte, ære og elske eder. Vælger eders Raadgivere med Omhu og Forstand, og vælger dem blandt de Mænd, der ere uselviske, sandhedskærlige, forstandige og retfærdige. Værner de svage, de fattige og fortrykte. Værer uselviske i eders Omsorg for Landenes og Folkenes Velfærd. Handler ingen Sinde mod det, eders Samvittighed tilsiger eder er Sandhed og Retfærdighed.
Tilkæmper eder ikke ved Magt eller ved List Herredømmet over andres Riger, og tvinger ingen Sinde andre Landes Folk til at bøje sig i Ydmyghed for eders Styrelse; thi alt sligt er af det onde!
Værer forstaaende og taalmodige overfor de Mennesker, hvis Hjemlande ere røvede af eders Forfædre, eders Forgængere eller af eder selv. Søger at hæve og at mildne noget af den Uret, der er udøvet mod dem, der med Magt, ved Had og Avind ere tvungne ind under fremmed Styrelse, og som mod deres Villie ere skilte fra de Statssamfund, som de med Rette tilhøre.
Værer som Brødre mod hverandre. Fjerner med god Villie al Strid og Kiv, og bryder ingen Sinde Rigernes og Landenes indbyrdes Fred.
Ja, sandelig, jeg siger til eder: værer I de første, der indgaa et broderligt, evigtvarende Forlig; og beder vor Fader velsigne eder og den Pagt, I indgaa, at I og eders Efterfølgere kunne holde de Løfter, I give hverandre. Ja, beder vor Fader velsigne eder, at I og eders Efterfølgere ingen Sinde, ingen Sinde oftere bryde Freden paa Jorden!
Beder vor Fader oplyse eder om Sandheden af mine Ord. Beder Ham støtte og vejlede eder, at I hver især kunne fylde den Plads, der er eders.
Jeg taler til eder, der ere Lovgivere, til eder, der paa mangfoldig Vis have Lod og Del i Landenes og Statssamfundenes forskelligartede Ledelse. Hører mig, thi jeg taler til eder alle!
Sætter eder det fælles Maal, fuldtud og paa bedste Maade at være til Gavn for det Land og det Folk, I tilhøre. Udfærdiger alle eders Love, som om I selv skulde rammes af hver eneste Lovbestemmelse; thi da blive eders Love retfærdige.
Tiltvinger eder ikke ved Underfundighed eller ad Snigveje Førerstillinger, der ikke tilkomme eder og som I ikke kunne udfylde. Værer sanddru til det yderste og oprigtige i al eders Tale. Handler ingen Sinde mod eders Samvittighed, ja handler ingen Sinde ud fra selviske Tanker om egen Fordel!Standser al eders indbyrdes forargelige Strid og Kiv. Udslynger ikke bitre og hadefulde Ord mod dem, der ikke have samme Meninger, som I have. Tilsmudser ikke eders Modstanderes Navn og Ære med falske Beskyldninger, ved usandfærdige og ondskabsfulde Bagvaskelser. Værer sagtmodige mod hverandre. Gaar hverandre i Møde, søger at arbejde i indbyrdes Fred og Forstaaelse, for at I paa bedste Maade kunne fremme Landenes og Folkenes Tarv.
Ophæver al Dødsstraf; thi intet Menneske har Ret til at tage sin Næstes Liv, hvor mange Forbrydelser han end har begaaet. Tvinger ingen Sinde ved Lov eders Brødre til i Krig at myrde og ihjelslaa hverandre; thi alt sligt er af det onde! Lader al Krigstjeneste til Lands og til Vands være frivillig, indtil den Stund er naaet, da alle Jordens Riger og Statssamfund ere knyttede til hverandre ved en evigtvarende, ubrydelig Fredspagt.
Drager paa det nøjeste Omsorg for alle de fattige, de syge og de elendige, for alle de gamle — Mænd og Kvinder —, for alle forladte Hustruer, nødlidende Enker og forældreløse Børn, der findes iblandt eder. Thi jeg siger eder: hvor store eders Statssamfund end ere, maa der ikke findes eet eneste Menneske — Mand, Kvinde eller Barn —, der nødlidende tigger om det daglige Brød. Ej heller maa der findes eet eneste arbejdsdygtigt og arbejdsvilligt36 Menneske, der flakker om uden Hjem og uden Arbejde. Skaffer derfor snarest Boliger, Føde, Klæder og Arbejde til alle, der ikke selv formaa at skaffe sig disse Ting.
Støtter og hjælper ikke saaledes, at det bliver til vanærende Almisser, men saaledes at de, der forsørges eller støttes af eders Statssamfund, med Glæde og Taknemmelighed kunne modtage den Hjælp, der ydes dem37.
Ja, sandelig, jeg siger eder: eders Forpligtelser ere mange, og eders Ansvar er stort; jeg beder eder derfor nøje gennemtænke, hvad jeg her har sagt til eder. Thi I skulle vide, at hvis I af Selviskhed eller Frygtagtighed ikke ville drage Omsorg for alle fattige, lidende og ulykkelige, da skulle I visseligen selv, i eders kommende Jordeliv, smage Hjemløshedens og Fattigdommens Nød og Elendighed, indtil I have lært at føle Medlidenhed med eders ulykkelige Medmennesker.
Beder vor Fader oplade eders Øjne, at I kunne forstaa Sandheden af mine Ord. Beder vor Fader støtte og vejlede eder; thi er Han med eder, da skulle eders Love visseligen blive fuldtud retfærdige.
Jeg taler til eder, I Mænd, der ere Fædre, og til eder, der tillige ere Ægtemænd. Jeg taler til eder, I Kvinder, der ere Mødre, og til eder, der tillige ere Hustruer. Hører mig, thi jeg taler til eder alle, hvilket Land, Samfund eller Folk I end tilhøre!
I Mænd og Kvinder: avler og føder ikke Børn, førend I kunne forsørge dem; thi I skulle vide, at I have det samme Ansvar, de samme Forpligtelser overfor alle eders Børn, hvad enten de ere avlede og fødte i eller uden for eders Samfunds lovlige Ægteskaber.
Kaster ikke letsindigt eders Børn ind i Verden, uden at give dem Midler til at komme frem i Livet. Lader dem ingen Sinde staa ene uden Hjælp og uden Værge; thi drage I ikke Omsorg for dem og falde de for Mørkets Fristelser, drages de ned af Synd og Laster, blive de Misdædere og Ugerningsmænd, da er Skylden eders, da bære I Ansvaret derfor, da maa I hjælpe dem i de kommende Jordeliv at sone, hvad de have forbrudt, førend I selv kunne vandre videre.
Hører mig, I Fædre: have I saaledes fornægtet nogle af eders Børn, have I ladet dem staa ene og uden Kundskab om, hvem der gav dem Livet, da skynder eder at oplede dem, og gører godt, hvad I have syndet imod dem. Ja sandelig, jeg siger eder: I skulle fuldtud drage Omsorg for deres Opfostring og for alle deres Fornødenheder, og I skulle give dem lige Arv og Lodmed de Børn, der ere fødte eder i lovligt Ægteskab; thi dette tilkommer dem med Rette.
Og til eder, I ugifte Mødre, siger jeg: unddrager eder ingen Sinde eders moderlige Forpligtelser. Lader ikke eders Børn i fremmede Hænder lide under Savnet af en Moders kærlige Omhu og Pleje. Drager Omsorg for, at eders Børns Fædre ikke svigte deres faderlige Forpligtelser. Ja vogter og værner eders Børn mod alt det onde og urene, der er i Livet.
I Mænd og Kvinder: sætte I saa mange Børn i Verden i og uden for eders Ægteskaber, at I ikke evne at give dem alle Føde, Klæder, Husly, gode og rigelige Kundskaber, da skulle I ingenlunde sige, at dette sker efter Guds Villie; thi jeg siger eder: lige saa lidt som vor Fader tvinger eder til at aflægge naturstridige Løfter, lige saa lidt byder Han eder at avle og føde saa mange Børn, at Antallet bliver ud over eller langt ud over eders Forsørgelsesevne. Lader derfor ingen Sinde eders Afkom hungre, fryse og fattes Lærdomme, fordi I ikke have det fulde Herredømme over eders legemlige Lyster og Begæringer.
I Fædre og Mødre! elsker alle eders Børn med dyb, inderlig Kærlighed. Værer gode og opofrende mod dem, I gave Livet. Søger at skabe dem en lys og lykkelig Barndom, at de til alle Tider med inderlig Glæde kunne mindes Hjemmet og eder.
Værer forstaaende, men ikke svage, taabelige og eftergivende, naar I se, at de fejle og synde. Piner og mishandler dem ingen Sinde, hverken aandeligt eller legemligt. Opfostrer dem med kærlig Taalmod, støtter dem med fast Haand, leder dem med rolig Myndighed. Lærer eders Børn at elske deres Næste, som de elske sig selv. Lærer dem, i barnlig Tillid at henvende sig til deres himmelske Fader, at Han kan støtte og hjælpe dem, hvor I ikke formaa det. Opfostrer eders Børn til at blive gode, sanddru, arbejdsomme, kundskabsrige og retfærdige Mennesker. Lærer dem at være rene og kyske i Sind og i Tanker. Hjælper dem at styrke deres Villie, saa at de med Lethed kunne sejre over Legemets urene Begæringer.
Lærer eders Sønner at blive trofaste, hensynsfulde Ægtemænd, kærlige, pligtopfyldende Fædre, og eders Døtre at blive trofaste, forstandige Hustruer, kærlige, pligtopfyldende Mødre.
Ja, hører mig: opfostrer eders Børn saaledes, at I med Sandhed kunne sige til dem: falde I for Mørkets Fristelser, for Synd og Laster, da er Skylden eders egen, da maa I selv bære det fulde Ansvar.
I Ægtemænd og Hustruer, elsker hinanden af eders ganske Hjerte! Bærer over med hinandens Fejl og Svagheder, retleder og vejleder hinanden med Taalmod og kærligt Sind. Værer fælles om det daglige Livs mange Byrder og Sorger, værer fælles i eders Længsler og i eders Glæder. Forgifter ingen Sinde eders Børns Sind ved Skændsmaal og Voldshandlinger. Lader ikke Elskov til andre Mænd og til andre Kvinder fjerne eder fra hinanden eller skille eder. Værer trofaste mod hinanden, selv om Alderen bøjer eders Legemer og bleger eders Haar.
Ja, vandrer trofaste Haand i Haand, til Døden løser eders Ægteskabspagt; og søger da kærligt at bevare alle de mange Minder, saa at I med Glæde kunne mødes i de himmelske Boliger.
I Mænd og Kvinder, gennemtænker nøje, hvad jeg her har sagt eder. Beder vor Fader være med eder, støtte og hjælpe eder, at I ingen Sinde handle mod det, eders Samvittighed byder eder.
Jeg taler til eder, I unge Mænd, og til eder, I unge Kvinder. Hører mig, thi jeg taler til eder alle, hvilket Land, Samfund eller Folk I end tilhøre!
Elsker, ærer og agter dem, der gave eder Livet. Følger de Raad og de Formaninger, der gives eder, til den Stund kommer, da I selv maa tage Ansvaret for alle eders Handlinger.
Værer overbærende og ærbødige mod de gamle, at den Slægt, der kommer efter eder, kan være overbærende og ærbødig mod eder, naar I stunde mod Graven.
Hengiver eder ikke til syndige og urene Lyster. Sælger ingen Sinde eders Legemer til Utugt.
I Mænd, voldtager og forfører ingen Sinde!
I Kvinder, dræber ikke de Børn, I føde! Tilintetgører ej heller med velberaad Hu det Liv, I have undfanget; thi jeg siger eder: alt sligt er af det onde! og I skabe eder selv mange Lidelser derved.
Værer barmhjertige mod Dyrene; piner dem ingen Sinde, jager og udrydder dem ikke, naar det ikke gøres behov.
Værer varsomme med alle rusende Drikke og sløvende Gifte; thi I skulle vide, at I selv fuldtud maa bære Ansvaret for de taabelige, onde og slette Handlinger, I udøve, naar I, ved Uagtsomhed eller slet Vane, miste Herredømmet over eders Forstand og eders Villie.
Søger til alle Tider at berige eders Aand ved nyttige og belærende Kundskaber. Og naar I engang træde ud i Livet, da bryder ingen Sinde Sandhedens og Retfærdighedens Love, hvilke Stillinger I end beklæde, hvilket Arbejde der end er eders, hvad enten I da tælles blandt de lovgivende, styrende eller dømmende Myndigheder, eller eders Gerning ligger paa andre Omraader; og handler ingen Sinde mod eders Samvittighed.
Paalægger ikke eders undergivne større Byrder38, end de formaa at bære; og lønner38 deres Arbejde med den Løn, I selv vilde kræve, hvis I vare i deres Sted.
Værer trofaste og paalidelige i al eders Færd. Blive I utilfredse med den Gerning, der er eders, og forlade I det Arbejde, I have paataget eder, da tvinger ingen Sinde eders Fæller til at følge eder; thi derved krænke I den frie Villies Ret og paatage eder et stort Ansvar39.
Erhverve I eder Rigdomme ved eders Aands Tanker, eders Hænders Gerning, ved Arv eller paa anden ærlig Vis, da tilkomme de eder med Rette; men jeg beder eder tænke paa og støtte dem, der have lidet eller intet.
Og til eder, der have lidet eller intet af denne Verdens Goder, siger jeg: misunder ikke dem, der ere bedre stillede, thi deres Ansvar er langt større end eders; og kræver ingen Sinde at faa Lod og Del i andres retmæssige Ejendomme; thi I have ingen Ret til at stille slige Krav. Glæder eder over det, der er eders, og over det, der gives eder, men kræver ingen Sinde, hvad der ikke tilkommer eder.
Samle I Rigdomme ved Aager eller Bedrag, ved Tyveri eller Rov, da skulle I visseligen i eders kommende Jordeliv give alt tilbage til de rette Ejere — ja, sandelig, I skulle give alt tilbage med Renter og Renters Rente!
Fryder eder over alt, hvad der er skønt og herligt i Verden, udnytter paa mangfoldig Vis de mange Gaver, der ere givne eder af vor Fader, og samler eder alle om det Maal: i Fællig og god Forstaaelse at bane Vej for en evigvarende, ubrydelig Fred mellem Jordens mange Riger og Lande.
Ja, hører mig, I unge Mænd og I unge Kvinder! Gennemtænker nøje hvad jeg her har talet til eder; thi I skulle erindre: I ere Fremtidens Skabere, Fremtidens Bærere.
Beder vor Fader støtte og hjælpe eder, at I under hans Vejledning kunne nedlægge de første Stene til den nye Verdensbygning. Ja, beder vor Fader være med eder, at de kommende Slægter med inderlig Glæde kunne se tilbage paa den Tid, der var eders, og takke eder for det gode, I have udrettet.
Endnu vil jeg tale til de Mennesker, der hade og paa mangfoldig Vis forfølge det Folk, i hvis Midte jeg engang fødtes som Jesus af Nazareth. Hører mig, thi jeg siger: I have ingen Ret til at hade og forfølge et Folk for de Synder og Misgerninger, deres Forfædre have begaaet! Standser derfor eders Forfølgelser og ophører med eders Had; thi gøre I ikke dette, da skal visseligen Jødefolket staa mit Hjerte nærmest.
Ja, lader ingen Sinde Racehad forblinde eder og skille eder; thi I skulle erindre, at for vor Fader ere I alle lige; Han elsker alle Folk og Racer, farvede og ufarvede, den mindste som den største, med samme dybe, uendelige Kærlighed; Han viser eder alle den samme Taalmod og Barmhjertighed; og engang vil Han byde eder alle velkommen i sit Rige.
Til sidst henvender jeg mig til alle Menneskerpaa den hele Jord, og jeg beder eder alle: søger at fatte Medlidenhed med vor ældste Broder, søger at tilgive, hvad han har forbrudt mod eder, at de mange Forbandelser, han har udslynget, kunne brydes og bortslettes!
Ja, tilgiver ham af eders ganske Hjerte; da vil han i sin dybe Taknemmelighed staa ved min Side og hjælpe mig af sin ganske Styrke med at lede eder til vor Fader. —
Højt har jeg hævet min Fakkel over eders Hoveder, at dens klare Straaler kunne falde paa de Veje, der føre til vor Faders Rige. Følger mig, alle I lidende, søgende og tvivlende Mennesker! Følger mig; thi jeg har lovet at lede eder, og jeg slipper eder ikke, før jeg har bragt den sidste af eder til Hvile i vor Faders Favn!
Fader! Jeg beder dig lægge din Velsignelse i mine Ord, at de kunne naa til Menneskenes Øren og Hjerter. Fader, vær med os alle.
Amen!