Udlægning af Saligprisningerne.

Matth. 5. Kap., 4.-13.
Ved H. L. Martensen gennem Mediet Bettina.
_____

     Salige ere de, som sørge; thi de skulle husvales!

     Jeg siger eder, at I ingenlunde komme ind i Himmerigets Rige, førend I have sørget over eders syndige Liv og syndefulde Gerninger. I have alle saare meget at angre og saare meget at bede Gud, vor Fader, om Tilgivelse for. Jeg siger eder, at Angeren og Sorgen skal komme fra eders Hjerters skjulte Lønkammer. Al anden Sorg og Anger er forgæves. Sørger over eder selv og over dem af eders Medskabninger, der ere nedsænkede i Synd, Lidelser og Mørkets Gerninger, Sørg paa rette Maade over dig selv og over din Broder, og Herren vil husvale dig. De Taarer, der fældes over en Broders eller egne Misgerninger, opsamles af vor Fader, og I vil i Himmeriges Rige modtage dem alle som skinnende Perler.

     Mange af eder sørge paa urette Maade. I sørge af Vrede over, at Herren vor Gud ikke har sat eder paa Magtens Tinde og ikke har ladet eder sole jer i Kronens Højhed og Glans.

     I sørge, naar I hade den, der ejer jordisk Magt, Herlighed, Rigdom og Ære. I sørge, naar I misunde dem, for hvem alt er Fremgang, for hvem alt lykkes. Sandelig, denne Sorg er kun af det onde, og Herren vil ikke husvale eder!

     Modtag alt med inderlig Tak af Herrens Haand; thi du skal staa til Regnskab for alt, hvad du har modtaget, og du skal staa til Regnskab for hvert utilbørligt Ord, du har talt, og for hver hadsk Tanke, du har tænkt. –

     Alle, der ere fattige, vorde engang rige; alle, der bære Kronen og eje den jordiske Magt, vil engang komme til at arbejde haardt for Brødet blandt Folkets Bærme. Sørger alle af Hjertet og med Anger; sørg over dit eget og din Broders syndige Levned, og vor himmelske Fader borttører dine Taarer og husvaler dig af sit kærlige Hjerte.

     Salige ere de sagtmodige; thi de skulle arve Jorden!

     Se til vor Frelser, Jesus Kristus, hans Liv, Lidelser, Død og Opstandelse, – Sagtmodighed kendetegner hans Færd. Tager alle ham til Forbillede, og forsøger alle at vandre i hans Fodspor. Modtager eders Byrder og Lidelser af Herren uden at knurre, uden at gaa i Rette med ham, den Højeste. Lade I eder lede af Gud Faders stærke Haand, da vorde I aldrig lig vildfarne Faar, da vandre I altid den lige Vej og styrte ikke under Byrderne. Vandre I under Guds stærke Haand og under hans kærlige Øje, da arve I Jordens Magt, Herlighed og Glans; thi da ser Herren, at I ere værdige til Hans Tillid. Den, der ejer meget, skal mere gives. Den, der vandrer i Jordens Støv uden at misunde sin Næste, der er bedre stillet, vil engang af Gud Fader ophøjes til Ære og Magt; thi Livet er mangfoldigt, og Livet er ikke afsluttet med een Gang at vandre hen over Jorden. Atter og atter sender Herren, vor Gud, os tilbage til Jorden, for at vi kunne gaa frem i Tro, Sagtmodighed og Kærlighed til Næsten. Lær Sagtmodighed, og Herren lader dig arve Jorden.

     Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden; thi de skulle mættes!

     Begaa aldrig bevidst en uretfærdig Handling; thi Herren ser alt og ved alt. Du skal stræbe efter at være retfærdig overfor den højeste som overfor den laveste. Søg aldrig at berige dig paa andres Bekostning; thi du vil selv lide derunder. Vej dine Tanker, Ord og Handlinger paa Samvittighedens Guldvægt, og du vil aldrig være i Tvivl om det ene rette. Salige ere de, der af sig selv finde det rette; deres Hunger og Tørst fører dem til Retfærdighedens Maal, og Herren mætter og læsker dem ved deres egen rolige Samvittighed.

     Træng dig aldrig frem, hvor du ikke hører hjemme; thi ligesom Blomsten trives bedre i Bladenes Skygge end i den brændende Sol, saaledes arbejder du bedst i Fred med dine Medmennesker, din Samvittighed og din Gud. Søg aldrig at opnaa Magt, Ære og Rigdom ved en uretfærdig Handling. Forbliver det skjult for Menneskers Øjne, saa vid, at Herren følger dig, og hans retfærdige Straf undgaar ingen af eder. Søg Retfærdigheden, og I skulle indlades i Himmeriges Rige.

     Salige ere de barmhjertige; thi dem skal times Barmhjertighed!

     Hvorledes vil du forlange Barmhjertighed af din himmelske Fader, naar du selv lukker dine Øjne for dine Medskabningers Nød? Ve over eder, der kolde og ukærlige gaa en Stakkel forbi! Kan du ikke yde ham en Skærv, da kan du sende ham et medlidende Øjekast og opsende en kærlig Bøn til vor himmelske Fader. Bønner, der kommer fra et medfølende Hjerte, ville altid blive hørte. Luk aldrig din Dør eller dit Hjerte for en hungrende Stakkel; mæt hans hungrende Mund, og hans Tak og Velsignelser vil Herren, vor Gud, tusindfold udtale over dig.

     Værer barmhjertige overfor alle Guds Skabninger! Ser du Fuglene under Himlen, Krybet paa Jorden, Skovens eller Markens Dyr lide, da søg at yde dem Hjælp. Nødsages du til at forkorte deres Lidelser, da gør det med Sorg i Hjertet; thi alle ere de i Besiddelse af et evigt Liv, og alle ere dine Medskabninger. Indprent dine Børn Kærlighed til Dyrene. Lær dem at beundre Gud Faders uendelige Visdom, der ved at sætte hvert Dyr under de Livsbetingelser, der egne sig bedst for det. Husk, at du skal staa til Ansvar for hver Raahed, dit Barn udøver mod Dyrene; thi du har ikke forstaaet at aabne dets Øje for Guds Barmhjertighed og for Livets Mangfoldighed. Har du i dit Liv udvist Barmhjertighed, da kan du trøstig henvende dig til Gud Herren, og han vil vise dig den Kærlighed, du trænger til.

     Salige ere de rene af Hjertet; thi de skulle se Gud!

     Ja, sandelig siger jeg eder, eders Hjerter skulle være hvide som Sneen. Jo renere I ere, jo højere stige I op mod vor himmelske Fader. Og naar I have naaet Renhedens højeste Fuldkommenhed, da ere I i Stand til at skue Herren i al hans Glans og Herlighed.

     Alle ere I omgivne af Mørkets lave og onde Aander, ikke Djævle eller faldne Engle, men Menneskesjæle, der fornægtede Herren og hans Bud; thi saaledes som I ere, naar I forlade det jordiske Hylster, ville I vedblive at være, til I have angret eders syndige Liv, til I have bøjet eder i Erkendelse af, at ingen er større end Allivets Skaber og Gud. – Lever du dit Liv paa Jorden i Laster, Misgerninger og Synd, da vil du tiltrække en Skare onde Menneskeaander, der vil søge at drage dig længere ned i Smuds og Urenlighed. Lever du et Liv i gode Gerninger, i Lys og Renhed, da vil en Hærskare af kærlige, lyse Aander omgive dig og drage dig opad mod Gud vor Fader. Og den Renhedens Lysglans, der omstraaler din Aand, medens den er iklædt det jordiske Klædebon, vil virke rensende og lutrende paa de Skarer af Mørkets Aander, du møder paa din jordiske Vej. Beder alle Gud Fader hjælpe eder at rense eders Hjerter for Synd og Haardhed, og I ville alle engang i Himmeriges Rige høste Lønnen ved at skue Gud Faders straalende Aasyn.

     Salige ere de, som stifte Fred; thi de skulle kaldes Guds Børn!

     Salige ere I, der forstaa at leve i Fred, i Sindets Harmoni og i Kærlighed! Ser du dine Brødre strides, da søg at aabne deres Øjne for den dybe Fornedrelse, de derved bringe over sig selv og andre. Landets Fred, Byernes Fred, Folkets Fred og Hjemmets Fred, – lad dette staa for eder alle som det eneste rette, det, hvorefter I alle maa stræbe! Thi hvorledes kan I, der evig leve i aabenlys Strid og Ufred med hinanden, kalde eder Guds Børn! Kun den kan med Rette kaldes Guds Barn, der følger hans Bud: at stifte Fred og leve i Fred med sin Næste, sin Gud og med sig selv. Før Guds dybe Fred findes overalt paa Jorden, ere I ikke værdige til at kaldes Guds Børn!

     Salige ere alle I, der lide og blive forfulgte for eders Retfærdigheds Skyld; thi Himmeriges Rige er eders! Salige ere alle I, der blive smædede og forfulgte for eders Tros Skyld! Salige ere I, der leve eders Liv til Glæde og Belæring og Trøst for mange andre! Salige ere I, der uretfærdig lide for andres Skyld! Salige ere I, der fuldt og fast tror paa Allivets Skaber og paa det evige Liv! – Fryder eder alle; thi eders Løn er stor i Himlene, og Gud, vor himmelske Fader, vil lade sin Velsignelse skinne over eder og sænke sin dybe Fred i eders rene Hjerter. Amen! –

5. Maj 1911.

Fremkommet gennem Tankediktat.